Retten til et godt liv

SFU ønsker et solidarisk, effektivt sundhedsvæsen, hvor alle kan blive behandlet. Det skal ikke være pengepungen, der afgør, om man kan blive behandlet eller ej.

En hjælpende hånd for alle

SF Ungdom vil give samfundets svageste grupper en chance, bekæmpe fattigdom og mindske uligheden. Vi har brug for, at alle bliver en del af fællesskabet, da vi skal værne om hinanden, om vores forskelligheder og mangfoldigheden heraf!

Samfundet opgiver for mange mennesker, der lever et liv på overførselsindkomst – uden at løse de reelle problematikker herfor. Det er ikke rimeligt for hverken den enkelte eller for samfundets fællesskab, som har brug for alles ressourcer og velvære. Derfor skal hjælpen til og fokuset på den enkeltes problemer styrkes fremfor den vedvarende kassetænkning og elitære kontrol med de svageste!

Mennesket før systemet

SFU vil sætte mennesket før systemet. Alle skal kunne indgå i samfundet på lige fod og ikke køres over af systemet – på trods af forskellige behov og forskelligheder. Ingen må udelukkes fra velfærden på grund af brugerbetaling og velfærden skal justeres efter, hvilken borger det vedrører. Løsninger skal tilpasses forskellige borgere, idet standardiserede løsninger ikke passer på alle, og derfor skal velfærden tilbyde forskellige tilbud, som kan vælges af den enkelte og varetage deres individuelle behov bedst muligt. Ligeledes er dette gældende for minoriteter, som ikke kan kassetænkes på majoritetens vegne – her skal velfærden tilgodese, at minoriteter kan føle sig utrygge ved det offentlige, fordi de falder udenfor systemets kasser eller savner hensyn til deres forskellighed. Derfor må og skal mennesket tænkes før det generaliserende system! 

Ingen børn skal vokse op i fattigdom!

I dag vokser tusindvis af børn op i fattigdom i Danmark – og det er simpelthen ikke godt nok!

SFU kæmper for, at fattige børnefamilier får flere penge til rådighed, således børnene får en ordentlig opvækst og ikke lider under den negative sociale arv. Vi vil derfor sikre den økonomiske tryghed ved at give familierne mulighed for at finansiere madpakker, vintersko og børnefødselsdage gennem blandt andet flere børnepenge, en sænkelse af huslejen og en absolut afskaffelse af integrationsydelsen og kontanthjælpsloftet. 

Både kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen er medvirkende til at sende børnefamilier ud i fattigdom! I SFU mener vi nemlig, at intet barn skal vokse op i fattigdom i et rigt samfund som det danske. Derfor har vi protesteret under den borgerlige regering imod fattigdomsydelserne, såsom integrationsydelse og kontanthjælpsloft, der kun yderligere umyndiggør og gør de svage svagere. 

Læs mere:

Her kan du læse SFU’s politikvedtagelser vedrørende socialpolitik. Politikvedtagelserne er ofte lidt længere og mere udførlig end teksten her på sfu.dk.

 

Måske er du også interesseret i: