Timm Bøttger
Lokal velfærd, der hænger sammen. Kollektiv transport, der er til at betale.
Mit navn er Timm Bøttger, og jeg stiller op til folketingsvalget for SF i Sønderborg og Sydjylland.
Jeg tror på, at politik skal gøre en reel forskel for mennesker – lige her, hvor vi bor.
Som ung kandidat vil jeg være de unges stemme på Christiansborg. Unge er en vigtig del af Sønderborgs og Danmarks fremtid, og derfor skal vi sikre bedre muligheder for at blive og leve vores liv her – med boliger, uddannelsesmuligheder, grøn transport og et levende kulturliv.
Jeg vil arbejde for bedre nationale rammer for kollektiv transport, styrke vilkårene for det lokale foreningsliv, og sikre investeringer, der giver liv i både de store og små byer i vores område.
Jeg tror på et Danmark, hvor vi investerer i fællesskabet, støtter vores frivillige, skaber arbejdspladser og passer på vores natur – så både nuværende og kommende generationer kan trives.
Mine mærkesager til folketingsvalget er:
Unge i centrum – flere muligheder for at blive og skabe et liv her, bedre transport, stærke ungdomsuddannelser og flere betalelige boliger.
Grøn transport og miljø – investeringer i kollektiv transport, bedre forbindelser i hele landet og en stat, der går forrest i den grønne omstilling.
Stærke lokalsamfund – nationale prioriteringer, der styrker foreninger, kulturliv og lokale initiativer, som skaber fællesskab i hele landet.