Mathilde Hansen
Fødselsdato
05/02-2005
Meld ind i år
2025
SFU Afdeling
SFU Aarhus
Hvad laver du uden for SFU?
Jeg læser medicin
Hvad kan du bidrage med til SF Ungdom og SF Ungdoms landsledelse?
Hvis jeg bliver valgt til landsledelsen, vil jeg bidrage med nyt engagement. Jeg er lokalaktiv i Aarhus, hvor jeg også sidder i bestyrelsen. Jeg ved hvor vigtigt, det er for organisationen, at vi har stærke lokalafdelinger, samtidigt er lokalafdelingerne afhængige af en stærk organisation nationalt. Dette er en af grundene til, at det er vigtigt for mig både at være engageret nationalt og lokalt. Jeg håber at bidrage til at styrke det lokale arbejde og sammenhængen til det nationale niveau.
Hvordan vil du udmønte dit arbejde i SF Ungdom, både lokalt og nationalt?
Jeg vil aktivt tage mine lokale erfaringer med ind i landsledelsen og være med til at samle og dele erfaringer på tværs af lokalafdelinger. Jeg vil også engagere mig i arbejdet med kampagner og kommunikation, så vi bliver mere synlige. Samtidig vil jeg bruge det, jeg lærer i landsledelsen til at styrke vores arbejde og aktiviteter i Aarhus.
Hvad er dine visioner for SF Ungdom, lokale såvel som nationale, og hvordan skal vi virkeliggøre dem?
Vi er i dag i SFU sindssygt dygtige til at lave fantastiske fællesskaber, vi er en organisation hvor man som nyt medlem føler sig grebet, når man træder ind ad døren. Netop dette skal vi blive bedre til også at vise ud af til. Omverdenen skal se, at vi er en organisation man har lyst til at blive en del af. Mindst lige så vigtigt er det, at vi også gennem ekstern kommunikation viser, at vi er et ungdomsparti, der står stærkt politisk, og at vi står ved vores værdier.
Jeg ønsker, at vi styrker vores synlighed udadtil, og at vi bliver langt bedre til at inddrage alle de fantastiske ressourcer vi har. Dette ser jeg især skal ske gennem en større aktivitet på sociale medier. Et større fokus på soMe vil bidrage til at vores politiske budskaber kommer langt længere ud, vi bliver mere synlige og tager større del i debatten. Flere vil dermed også få øjnene op for, at SFU er et ungdomsparti, man ønsker at blive en del af.
Frie ord
Jeg meldte mig ind SFU, fordi det var, og er et ungdomsparti, der bygger på solidariske værdier. Et ungdomsparti, hvor fællesskab bliver vægtet højest både internt i organisationen og også i den politiske retning. Lige det fællesskab fandt jeg!
Jeg håber på et SFU, der også i fremtiden står stærkt i den politiske debat, et SFU der holder fast i vores grundværdier. Og jeg ønsker, at vi i fremtiden ikke blot siger fra overfor højrefløjens dehumaniserende retorik og linje, men som også aktivt er med til at danne en ny retning og diskurs i integrationsdebatten, så højrefløjen ikke har monopol på denne dagsorden. Det må aldrig blive normaliseret at bryde med internationale konventioner, og det må aldrig blive normaliseret at mennesker, der har boet i Danmark største delen af deres liv, skal gå med en konstant frygt for at miste retten til at bo i det land, der er deres hjem. Jeg vil derfor også arbejde for et SFU, der bidrager på en anden måde til debatten med mere aktivt afstandtagen.