Uligheden mellem køn begrænser sig desværre ikke til kun til økonomiske forskelle. Der er en række strukturer, som har formået at stille kvinder dårligere end mænd, som fortsat gør sig gældende. Den manglende ligestilling er særligt stor i den måde, som vi i dag tester produkter på, for desværre er der ikke krav om, at produkter ikke kun må testes på mænd. Det giver en ulighed, der udspiller sig i bivirkninger på medicin, dødsfald i bilulykker og symptombehandling på sygdomme.

Derfor er det så kritisabelt, at der lige nu ikke er krav til sikkerhedstest af produkter på alle køn. Vi bliver nødt til at skabe rammerne for, at produkterne udvikles ligeligt mellem køn, og derfor kræver det også, at man udvider sikkerhedsresearch på ens produkt udover bare mænd. Derudover er det også essentielt, at læger og farmaceuter uddannes i kvindelige symptomer, og at medicinalstudier har et ligevægtigt grundlag af mænd og kvinder blandt forsøgspersonerne. I SF Ungdom håber vi på en fremtid, hvor kønsuligheden i produktdesign er fortiden, og derfor foreslår vi også, at alle produkter solgt i Danmark skal være sikkerhedstestet på alle køn.

Kilder: https://www.zetland.dk/historie/s85EaDd0-ae2KvJdE-1c306 https://www.bbc.com/news/technology-62877930 https://physicians.dukehealth.org/articles/recognizing-addressing-unintended-gender-bias-patient-care