PHONER PÅ DELTID

SF Ungdom søger en studentermedhjælper til at varetage phoner- og sekretariatsopgaver med tiltrædelse d. 1. august 2024. Stillingen er på 3 timer ugentligt. Stillingen løber til udgangen af marts 2025.

OM STILLINGEN

Bliv en del af SFU’s sekretariat!

Som studentermedhjælper hos SFU vil en af dine primære opgaver være at ringe til de af vores medlemmer, der endnu ikke har betalt deres kontingent for det seneste år. Derudover vil opkaldene have særligt fokus på at aktivere vores passive medlemmer i en lokalafdeling, og få dem til at deltage i SFU’s nationale arrangementer som træf, landsmøde og sommerlejr. 

OM DIG

Du er god til at:

  • Sætte dig selv i gang, og du arbejder både effektivt og selvstændigt

  • Være initiativrig, glad for at være på og levere en stærk præstation i dit daglige arbejde

  • Tale med folk du ikke kender, skabe en god samtale og ikke mindst dialog via telefonen

  • Arbejde systematisk og struktureret

  • Arbejde med og overholde deadlines

  • Agere loyalt som ansat i en politisk organisation

Herudover er det en fordel, hvis du på forhånd har kendskab til kundeservice over telefonen eller andre typer telefonarbejde, men det er ikke et krav. Vi tilbyder desuden et uddannelsesforløb i netop dette.

Stillingen er tre timer om ugen, som kan tilrettelægges, så der både er nogle timer efter almindelig arbejdstid til at ringe, og indenfor almindelig arbejdstid, så man indgår i sekretariatets normale arbejde på Blegdamsvej 24A, 2200 København N. Dit arbejde vil foregå på HK-overenskomst.

OM ARBEJDSPLADSEN

Du får kontor på vores sekretariat i København, men fjernarbejde er naturligvis muligt hvis du ikke bor i hovedstadsområdet. Du bliver del af en ung og dynamisk arbejdsplads med ansatte, frikøbte og frivillige, der brænder for sagen. Sammen udgør vi et stærkt fællesskab, der arbejder hårdt og effektivt med koordineringsmøder og sociale aktiviteter. I dit daglige arbejde arbejder du tæt sammen med SFU’s øvrige ansatte og daglige ledelse. Hver dag spiser sekretariatet frokost sammen, og der kommer konstant frivillige ind og ud af huset, hvilket skaber en social og hyggelig arbejdsplads, hvor der altid er gang i den.

SØG STILLINGEN!

Lyder jobbet som noget for dig?

Så tøv endelig ikke med at sende os din ansøgning til dd@sfu.dk. Ansøgningsfristen er d. 9. juni 2024. Der holdes løbende samtaler.

Har du yderligere spørgsmål er du velkommen til at kontakte organisatorisk leder David Dam Jensen på tlf. på dd@sfu.dk. 

Guest User