SF Ungdom
Skærmbillede 2019-09-17 kl. 14.21.16.png

Stil op

Grupper og udvalg

GENOPSLAG: KOM MED SFU TIL BRUXELLES - OG BESØG KIRA!

 

Da vi har fået et afbud til Bruxelles-turen, og der allerede er købt flybiletter og hostel, så har du nu muligheden for at udfylde den tomme plads!

Den 13. til 17. November rejser SFU på studietur til Europas politiske hovedstad, Bruxelles, hvor vi blandt andet skal besøge vores helt egen Kira Marie Peter-Hansen.

Under valgkampen i maj arbejdede hele SFU hårdt for Kira og det kan vi nu for alvor se resultatet af, når vi skal ned og besøge hende i parlamentet. Her kommer hun til at fortælle om de første måneder i Bruxelles og om hvordan det er at være ung og helt nyvalgt. Derudover kommer vi også til at besøge andre EU-institutioner og et par organisationer, der arbejder i Bruxelles.

Prisen for at deltage er 350 kr. pr. person.

Til gengæld får du en vildt fed tur sammen med en flok andre gode SFU’ere, hvor du har mulighed for at lære en masse om EU og se hvordan man arbejder som nyvalgt ungt medlem.

Vi forventer til gengæld, at du deltager aktivt, ikke er lagt ned af tømmermænd, når der er planlagt program, samt at du er indstillet på at bidrage til at alle får en fremragende tur.

Vil du med på turen?

Så skal du ikke tøve med at sende en ansøgning til es@sfu.dk på højst 100 ord senest d. 11. oktober klokken 12.00.

Ansøgningen skal derudover indeholde:

  • Fødselsdato og årstal

  • Fuldt navn

  • Pasnummer

  • Telefonnummer

Hvis disse informationer mangler, vil ansøgningen ikke blive anset som gyldig.

Tilmelding er endelig. Det er derfor et krav, at du kan deltage, hvis du tilmelder dig.

OBS: Man skal selv have en rejseforsikring, der dækker når man er afsted på turen.

Spørgsmål?

Så kontakt Sigrid Dubert på telefon: 25155929 eller mail: sd@sfu.dk

 
Esther Elmegaard Bæk