SF Ungdom

Stil op

Grupper og udvalg

STIL OP TIL SFU’S EP-VALGKAMPSGRUPPE

 

I maj 2019 står vi overfor et europaparlamentsvalg, og det valg skal SFU og SF vinde. Det kræver hårdt arbejde og en tidlig, forberedende indsats. Denne indsats skal SFU’s EP-valgkampsgruppe stå i spidsen for.

Valgkampsgruppen skal overordnet set sikre, at SFU’s nationale valgkampsstrategi føres ud i livet, samt at SFU sikrer en engagerende valgkamp for alle i SFU.

Helt konkret skal valgkampsgruppen:

  • Forberede lokalafdelinger og distrikter på valgkampen, politisk såvel som kampagnemæssigt.
  • Forberede viral, national indsats med film og billeder til deling på sociale medier.
  • Hjælpe med at lave flyers og andet merchandise til valgkampen.
  • Hjælpe med koordineringen af debatter

Valgkampsgruppen består af 1 tovholder og 4 medlemmer. SFU’s Europaparlamentskandidat er herudover født medlem af gruppen.

Lyder det som noget for dig? 

Hvis du synes det lyder spændende, skal du ikke tøve med at søge. Det gør du ved at sende en opstilling med maksimalt 150 ord til SFUs landssekretær på mail esther@sfu.dk senes onsdag d. 8. august kl. 14.00. Har du spørgsmål eller andet, kan du ligeledes skrive til landssekretæren eller til SFUs europaparlamentskandidat Kira Marie Peter-Hansen på mail kh@sfu.dk.

 

 
Esther Elmegaard Bæk