SF Ungdom

Skolevalg 2019

 

SKOLEVALGET 2019 MED SFU

SFU til skolevalget

Om skolevalget

Når Lars Løkke Rasmussen udskriver Skolevalget søndag den 13. januar, er det startskuddet på et intenst undervisningsforløb med valgkamp, debatter og politiske mærkesager. Kulminationen er selve valget den 31. januar 2019

Skolevalget er et tre uger langt undervisningsforløb, der kulminerer med en valghandling for elever i 8., 9. og 10. klasse. Forløbet starter den 13. januar og valget afholdes den 31. januar.

Undervejs skal eleverne udvælge mærkesager, lave politiske kampagner og deltage i paneldebatter med ungdomspolitikere.

Op til valget får eleverne udleveret valgkort og stemmesedler, som de skal sætte deres kryds på i de opstillede stemmebokse.

 

SFU (og de andre ungdomspartier bliver en del af skolevalget) bliver for alvor en del af skolevalget i dagene 28. januar, 29. januar og 30. januar, hvor vi skal deltage i debatterne på skoler landet rundt.

I løbet af disse dage er vi med i hundredvis af debatter landet over, og snakker med tusindvis af elever.

Skolevalget har stor betydning for både SFU og SF, og hvordan valget går - kan have betydning for, hvordan det kommer til at gå til SF i folketingsvalget, samt hvordan SFU og den unge folkesocialistiske bevægelse bliver betragtet.

Skolevalget er en af årets vigtigste begivenheder, og forbereder os alle på et brandgodt år. med masser at kæmpe for. Skolevalgsdebatterne er en central del af SFUs arbejde og rolle under skolevalget - og her kan du være med!

Thumbnail.png

BLIV DEBATTØR FOR SFU TIL SKOLEVALGET

Hvis du gerne vil være debattør for SFU til skolevalget skal du tilmelde dig via dette link.

Det virker måske som en overvældende ting at skulle debattere for SFU til skolevalget - og det kan det også godt være. Men frygt ej - der er hjælp at hente og ALLE kan være debattører! Nedenfor gennemgår vi nogle af de spørgsmål og tanker, du som ny skolevalgsdebattør kan sidde med:

Er jeg en god nok debattør?

Ja - det er du! Alle kan debattere, og det at debattere handler hverken om at være størst, stærkest eller mest erfaren. Det handler om at prøve sig frem, og gøre det man selv finder mest naturligt. Selvfølgelig er der tips og tricks, man kan benytte sig af - og selvfølgelig ligger det at debattere mere naturligt til nogen end andre. MEN i store træk skal man bare være sig selv, og hvis man er mega nervøs, skal man være velkommen til at sige det - og vinde nogle point på det.

Hvad, hvis jeg ikke kender SFUs politik godt nok til at kunne repræsentere dem i en debat?

Så er det helt okay. Hvis du er medlem af SFU og som regel er enig i det meste af det dine kammerater siger, kan du sagtens repræsentere SFU. Derudover bliver der udarbejdet en debattørhåndbog, du modtager, hvor de bedste argumenter for eller imod en mærkesag gennemgås. På den måde kan du både forberede dig på, hvad du vil sige, men du har også noget at falde tilbage på, hvis du kommer på dybt vand til en debat.

Hvad, hvis jeg ikke ved nok til at sige noget fornuftigt?

Det er altid træls at sidde i en debat, hvor man sidder med et emne, man ikke kender godt nok. Men heldigvis dækker skolevalget mange forskellige emner - og du ved helt sikkert en masse om en masse af emnerne og har en klar holdning til det. Derudover kan du også hente hjælp i debattørhåndbogen, og vi gennemgår en masse af det på debattørbootcampsne. Men det er altså også helt okay at sige om et givent emne, at man ikke lige ved så meget om det. Det har alle fuld respekt for!

Hvad nu, hvis de andre debattører er mere erfarne end mig? Eller nogen er for hårde mod mig?

Der er altid forskel på erfaringerne i et panel til en debat, men hvis man er uerfaren og/eller ung, kan det ofte - særligt til skolevalget - være en fordel, fordi eleverne i langt højere grad kan spejle sig i en, der ikke tromler. Skulle du dog rende ind i en debattør for et andet ungdomsparti, der opfører sig vildt nedern, så skal man ikke tøve med at sige det til en af SFUs skolevalgsdebattører - så kigger vi på sagen og tager det med videre.

spørgsmål

Har du nogen spørgsmål kan du altid stille dem til en af SFUs skolevalgskoordinatorer:

  • Matthias Ulberg Kristensen: 93306288, mu@sfu.dk

  • Mads Balslev: 61263695, mbh@sfu.dk

  • Esther Elmegaard Bæk: 22676665, esther@sfu.dk

Indtil slutningen af januar måned er der ikke andet for end at melde sig til som debattør - og det gør du her.

4rI8MSaLmRmz9M_W.jpg