SF Ungdom

Landsmøde 2019

 

På denne side kan du finde de informationer om SFU's Landsmøde 2019, du skal bruge frem mod landsmødet. På landsmødet skal vi bestemme de vigtigste prioriteringer politisk og organisatorisk for SFU det kommende år, behandle et retspolitisk papir: Et sikkert samfund for alle, samt vælge en daglig ledelse og en landsledelse. Du vil også få mulighed for at snakke sammen med en helt masse andre SFU'ere og nogle af SFU's samarbejdspartnere.

 Landsmødet træder sammen i påsken d. 18. – 21. april 2019 på Høje-Taastrup Gymnasium, Frøgård Alle 2, 2630 Taastrup.

For at tilmelde dig skal du logge ind på sfu.membersite.dk → Landsmøde 2019. Er det første gang du logger ind, skal du trykke på ”forgot password” og udfylde med din email. Så sender systemet dig et password. Har du problemer med at logge ind på membersite, kan du skrive til sfu@sfu.dk og få hjælp.

 
 
 

Program og deadlines for Landsmødet 2019

Nedenfor kan du finde programmet/dagsordenen for landsmødet 2019. Udover programmet skal du være opmærksom på deadlines forud for landsmødet. Disse er som følger:

  • Opstilling til Landsformand, Landssekretær og Landskasserer: 18. februar 2019 - Du kan finde de opstillede lidt længere nede på siden.

  • Opstilling til Landsledelsen: 4. april 2019 kl 12.00 - Du kan finde de opstillede til landsledelsen her.

  • Opstilling af suppleanter til landsledelsen: 1 time efter offentliggørelsen af valg til landsledelsen - du kan stille op som suppleant til landsledelsen her.

  • Ændringsforslag til vedtægter: 28. marts 2019 kl 12.00 - ændringsforslagene bliver offentliggjort så snart de er blevet behandlet af lovudvalget.

  • ÆF til ÆF til vedtægter: Fredag den 19. april 2019 kl 23.59

  • Ændringsforslag til papirerne: 4. april 2019 kl 12.00 - Du kan finde ændringsforslagene lidt længere nede på siden her.

 

Papirer til Behandling på landsmødet 2019

Nedenfor kan læse de papirer, der skal behandles på landsmødet. Vi skal behandle Arbejdsprogram 2019-2020 og et uddannelsespolitisk papir: Et uddannelsessystem, der sætter mennesker fri.

Der er deadline for indsendelse af ændringsforlag til papirene d. 4. april 2019 klokken 12.00. Indkomne ændringsforslag kan findes her på siden efter deadlinen for ændringsforslag - når de har været gennem redaktionsudvalget.

For at stille ændringsforslag, skal du benytte dig af dette link.

Begge papirer er landsledelsens udkast behandlet på landsledelsens 6. landsledelsesmøde 2018-2019.




 

VEDTÆGTER FOR SOCIALISTISK FOLKEPARTIS UNGDOM (SFU)

På landsmødet skal vi også behandle SFU's vedtægter. Dem, kan du finde nedenfor, så du har mulighed for at forberede dig på debatten.

Der har været deadline for indsendelse af ændringsforlag til vedtægterne og indkomne ændringsforslag kan findes her på siden når de har været gennem lovudvalget.

Der er jf. vedtægterne deadline for ændringsforslag til ændringsforslag fredag d. 19. april 2019 kl. 23.59. 

 

Opstillinger

DAGLIG LEDELSE

Der er opstillingsfrist til Daglig Ledelse den 18. februar 2019. På knapperne nedenfor kan du læse opstillingerne til hhv. landsforkvinde, landssekretær og landskasserer:

LANDSLEDELSEN

Der er deadline for opstilling til landsledelsen d. 4. april 2019 klokken 12.00 - og du kan finde de opstillede på knappen nedenfor.

Du kan stille op som suppleant til landsledelsen frem til en time efter offentliggørelsen af valget til landsledelsen lørdag på landsmødet. Du kan stille op som suppleant her.

 

Praktisk

Landsmødet foregår på Høje-Taastrup Gymnasium, Frøgård Alle 2, 2630 Taastrup i påsken fra d. d. 18. – 21. april 2019.

Det koster 350 kroner at deltage på landsmødet - har du ikke de penge, kan du læse denne guide, til hvordan du søger tilskud hos din lokale SF partiforening. Vil du have yderligere hjælp, skal du være velkommen til at kontakte landskasserer, Victor Ottosen, på victor@sfu.dk

SFU dækker rejseomkostninger op til prisen på en ungbillet med DSB. Hvis du er i tvivl eller har spørgsmål til rejserefusion, skal du skrive en mail til victor@sfu.dk

Du skal tilmelde dig landsmødet på sfu.membersite.dk.

Foreløbig pakkeliste:

  • Liggeunderlag, luftmadras eller andet du kan sove trygt og godt på i et klasseværelse

  • Sovepose eller dyne (evt. også pude)

  • Tøj

    • Festtøj til lørdag aften

    • Sportstøj til fodboldturneringen fredag

    • Nattøj til om natten - det er ikke velset at man sover nøgen på sovesalen

    • Hverdagstøj til alle dagene

    • En ekstra varm trøje - det kan være koldt på skolen og i mødesalen

  • Toiletsager

    • Håndklæde og shampoo (det er muligt at gå i bad - og det anbefales)

    • Tandbørste og tandpasta

    • Deodorant

    • Toiletsager, du derudover synes er fede

  • Penge til baren

  • Kuglepen og notesblok