SF Ungdom

Klimaudfordringer

Kender du konsekvenserne ved global opvarmning?

Kend dit klima

 

Det er også i Danmark

I år har sommeren været ulideligt varm, og for de fleste af os er det første gang, vi hører ordet  afbrændingsforbud. Men det bliver nok ikke sidste gang, for dette er en af konsekvenserne af global opvarmning. DMI lavede i 2014 en rapport, der omhandler, hvilke konsekvenser den globale opvarmning frem til 2100 vil have på os. I den konkluderer de, at vi skal forvente at se hedebølger 3 gange så hyppigt. København, der førhen oplevede ekstreme vandstande en gang hvert 100 år, kan nu forvente, at det vil ske en gang hvert andet år, at vandstanden vil stige 0,5 meter, og at antallet af skybrud vil fordobles. Selvom der ikke vil komme særligt meget mere nedbør, vil det næsten komme udelukkende i vintermånederne, så mens vinteren bliver våd, kommer sommeren til at stå på tørke (DMI).

 

Mere og varmere vand er ikke så fedt, som det lyder

En rapport fra 2017 viser, at vi kan risikere, at vandstanden stiger med 1,8 meter inden 2100. Danmark er et dejligt land med meget kyst, men næste gang du er nede på havnen for at få en is, så overvej, om havnen kan klare en stigning på 1,8 meter. Samtidige med at verdenshavene stiger, bliver de også varmere. Dette kan have konsekvenser for golfstrømmen, der er med til at stabilisere hele jordens klima.

 

Vi kan stadig løse klimaproblemerne

Der er heldigvis massere af muligheder for at begrænse klimakatastrofer, både ved at stoppe vores udledninger og ved at lave klimatilpasning. Vi vil altid gerne tale om vores kamp for klimaet. Hvis du vil høre mere, er du velkommen til at skrive til os.

 

Danmark er en dråbe i havet

Men klimaudfordringerne i Danmark er småting i forhold til de globale udfordringer. En opgørelse fra 2016 viste, at der allerede i dag er 14,7 millioner mennesker på flugt på grund af klimaforandringer, og at det tal kan komme til at stige til 250 millioner i 2050. De fleste af disse mennesker vil komme fra udviklingslande, da det koster ressourcer at beskytte sit samfund mod klimaforandringerne. De mest udsatte grupper er kystbefolkning, oprindelige folk og selvforsynende landmænd. Disse mennesker vil komme til at flygte på grund af mangel på mad. Klimaforandringerne vil gøre det svært at drive landbrug, skabe mangel på rent drikkevand, naturkatastrofer og/eller kan betyde at øer eller lavtliggende land synker i havet.

 

Vi skal handle nu

Ud over mere nedbør i Nordeuropa og mere tørke i den sydlige del af verden, er der også en forbindelse mellem de skovbrande, vi f.eks ser i Sverige, og klimaforandringerne. Det anslås at 17000 kvadratkilometer skov mellem 1984-2015 er blevet brændt på grund af klimaforandringerne. Det svarer til 193 gange arealet af København. Men det er ikke kun mennesker, der påvirkes af den menneskeskabte globale opvarmning. Også dyr er meget sårbare, og det anslås at dyrearter uddør mellem 100-1000 gange hurtigere end i 1970. Især koraller, der er meget sensitive over for temperaturskifte, dør. UNRIC, der er FN’s informationskontor, fortæller, at mellem 20-30% af verdens dyrearter er i fare for at uddø. Men det har også konsekvenser for, hvor dyrene bor. Dyr vil emigrere til mere beboelige egne; fisk vil flytte mere nordpå, og insekter, som malariamyggen vil blive udbredt til flere lande.