SF Ungdom

Jobopslag

STUDENTERMEDHJÆLPER TIL SF UNGDOM

 

SF Ungdom søger en studentermedhjælper til at varetage administrations-, kursus- og uddannelsesopgaver med tiltrædelse 1. august 2019. Stillingen løber til udgangen af juni 2020. Du kommer i det daglige til at have kontakt med mange forskellige mennesker, og du får meget ansvar, så du selv kan udvikle dine arbejdsopgaver.

Lyder det som noget for dig, så læs mere nedenfor:

OM STILLINGEN

Som studentermedhjælper vil du tage del i det daglige administrative arbejde, der gør, at vi kan tage bedst imod vores medlemmer og passe på dem vi har. Som administrativ studentermedhjælper kommer du til at have en del af ansvaret for både kontakten til nye medlemmer og eventuelt opkald til personer, der vil høre mere om SFU.  Du kommer ligeledes til at arbejde en del med vores medlemssystem, Membercare, og her vil du blandt andet arbejde med ind- og udmeldelser, og lignende opgaver i medlemssystemet, så det altid er opdateret og retvisende.

Du kommer desuden til at arbejde med vores kurser i løbet af året, og have ansvar i forbindelse med afholdelsen af dem. Arbejdet med dette handler blandt andet om at stå for det praktiske i at finde steder, vi kan være til vores nationale arrangementer. Derudover skal du til dels samarbejde med skolingsudvalget og andre relevante udvalg være med til at planlægge og afholde årets arrangementer og kurser. 

Derudover er der mange ad hoc-opgaver forbundet med driften af et ungdomsparti, som du også vil komme til at tage del som en del af sekretariatet.

OM DIG
Du er god til at:

●      Sætte dig selv i gang, og du arbejder både effektivt og selvstændigt.

●      Være initiativrig, glad for at være på og levere en stærk præstation i dit daglige arbejde.

●      Tale med folk du ikke kender, skabe en god samtale og ikke mindst dialog via telefonen.

●      Arbejde tæt sammen med andre.

●      Arbejde systematisk og struktureret

●      Gennemføre administrative opgaver i forbindelse med opfølgning på medlemmer effektivt

●      Arbejde med, og overholde deadlines

●      Agere loyalt som ansat i en politisk organisation.

Herudover er det en fordel, hvis du har kendskab til/arbejdet med SFU’s medlemssystem, Membercare, før, samt eventuelt har et kørekort.

Arbejdet vil som udgangspunkt ligge inden for almindelig kontortid og foregå på SFU’s landskontor på Indre Nørrebro i København. Dit arbejde vil foregå på HK-overenskomst.

OM ARBEJDSPLADSEN

Du får kontor på vores sekretariat i København. Du bliver del af en ung og dynamisk arbejdsplads med ansatte, frikøbte og frivillige, der brænder for sagen. Sammen udgør vi et stærkt fællesskab, der arbejder hårdt og effektivt med koordineringsmøder og sociale aktiviteter. I dit daglige arbejde arbejder du tæt sammen med SFU’s øvrige ansatte og daglige ledelse. Selvom vi er et ungt team, stiller vores arbejde krav om professionalitet, præcision og selvstændighed. Du får meget ansvar og rum til at udvikle dine opgaver og dit arbejdsområde, og vi gør meget ud af også at inddrage og dygtiggøre vores sekretariat politisk. Til gengæld forventer vi, at du bidrager til fælles målsætninger, arbejder loyalt over for organisationens beslutninger og overholder fælles aftaler i det daglige.

SØG STILLINGEN!

Lyder jobbet som noget for dig?

Så tøv endelig ikke med at sende os din ansøgning til es@sfu.dk. Ansøgningsfristen er 21. juni 2019 kl. 12.00 med ansættelsessamtaler umiddelbart efter.

Har du yderligere spørgsmål er du velkommen til at kontakte landssekretær Emma Sjørvad på tlf. 40 57 20 61 eller på es@sfu.dk.

 
Esther Elmegaard Bæk