Pia K. lyver om SFU
Under Folketingets åbningsdebat gik Pia Kjærsgaard pludselig til angreb på SFU. I en række spørgsmål til SF's formand Villy Søvndal anklagede hun SFU for at have jaget hende væk fra Christiansborg Slotsplads med skubben og trusler om vold, i forbindelse med den store demonstration i tirsdags.Men Pia Kjærsgaard er ude på ualmindelig tynd is i sine anklager. Den gruppe mennesker der omringede hende med slagord og konfetti var nemlig aktivister fra Enhedslistens ungdomsorganisation SUF.
Medlemmer af SUF havde op til demonstrationen tirsdag lavet adskillige aktioner mod bl.a. Dansk Industri, klædt ud som en hel hær af Robin Hood'er. Den samme hær var også tilstede ved demonstrationen i tirsdags og stod også bag optrinnet omkring Pia Kjærsgaard. På SUF's hjemmeside skriver de bl.a.:
"Til demonstrationen var SUF’s 50 mand store Robin Hood-hær til stede, og viste politikerne, at der skal omfordelings-røveri til, hvis vi skal have velfærd i fremtiden. De fik også hældt konfetti udover Pia Kjærsgaard, da hun ville vise sin støtte til demonstrationen."
SFU's landsformand Nanna Westerby er rasende over Pia Kjærsgaards angreb:
"I SFU tager vi afstand fra vold og trusler som politisk kampmiddel. Derfor vil jeg under ingen omstædingheder finde mig i at vi bliver beskyldt for at bruge det. Hvis Pia Kjærsgaard er blevet truet og skubbet, bør hun melde det til politiet, som så må undersøge om der er hold i rygterne."
Nanna Westerby og Villy Søvndal har afkrævet Pia Kjærsgaard en uforbeholden undskyldning.
Se billeder af optrinet hos BT: http://www.bt.dk/article/20071002/politik/71002053/
Læs om Pia K. falske anklager hos JP: http://jp.dk/indland/indland_politik/article1116732.ece
Læs SUF's dækning af optrinnet her: http://socialistiskungdomsfront.dk/nyheder/498/130000-i-protester-for-en-anden-politik
Nyhedsoversigt

